• Aalborg Dentallaboratorium
  • Aalborg Dentallaboratorium

ØVRIG TANDTEKNIK

På klinikken laver vi også andre former for tandteknisk arbejde, og især bideskinner, tandbeskytter og snorkeskinner er noget, der er stor efterspørgsel på.

BIDESKINNER

Bideskinner bruges næsten udelukkende til at forhindre, at patienter, som skærer tænder (især om natten), slider sine tænder ned.

Tænderskæren eller bruxisme, som det også hedder, kan slide naturlige tænder voldsomt ned og give bidfunktions problemer og for lav bidhøjde.

Udover nedslidte tænder og de kosmetiske problemer dette kan medføre, kan tænderskæren også være voldsomt generende for den man evt. sover ved siden af, da tænderskæren kan lyde meget højt.

Problemer med tænderskæren kan løses ved, at der fremstilles en bideskinne som sættes fast hen over underkæbetænderne, så tænderne ikke kan skære mod hinanden.
Bideskinner kan fremstilles både i hård og blød plast/akryl.

TANDBESKYTTER

Tandbeskyttere bruges af mange sportsfolk, især inden for boksning, ishockey og kampsport, men også inden for mange andre sportsgrene, da der er stor fokus på, at sikkerhedsudstyret i orden.

Tandskader i forbindelse med sportsudøvelser er stigende, da der i stigende grad udøves mere sport - også mere ekstreme sportsgrene. Sportsklubber kan under normale omstændigheder ikke gøres ansvarlige for tandskader, og alt andet lige, er en tandskade ofte dyr, ødelæggende, smertefuld og langvarig. En tandbeskytter kan derfor være en særdeles fornuftig investering på linje med andet sports- og sikkerhedsudstyr.

En individuelt fremstillet tandbeskytter er væsentlig mere komfortabel end en standard tandbeskytter, som kan købes i sportsbutikker. En individuelt fremstillet tandbeskytter er langt mere sikker, fylder mindre, sidder væsentligt bedre fast, generer mindre, beskytter bedre og påvirker ikke åndedrættet under kraftanstrengelser.

SNORKESKINNE

De fleste har sikkert prøvet at blive holdt vågen om natten på grund af højlydt snorken. For hver fjerde af os snorker regelmæssigt.

Kontrollerede undersøgelser har vist, at en snorkeskinne
kan have effekt på snorken og søvnapnø. Snorkeskinner fremstilles så underkæben bider på snorkeskinnen længere fremme i munden end det normale bid, hvorved muskulaturen trækkes frem, så denne ikke falder tilbage i svælget og giver anledning til snorken. Samtidig forhindrer en snorkeskinne også tænderskæren.

Kontakt os for at høre mere.