• Aalborg Dentallaboratorium
  • Aalborg Dentallaboratorium

DELPROTESER

Mangler du en eller flere naturlige tænder, er det vigtigt at erstatte dem med en delprotese. En delprotese støtter de naturlige tænder og erstatter de manglende. Den holdes som regel fast ved hjælp af bøjler på de sunde naturlige tænder og sikrer dermed fuld tyggefunktion. De kunstige tænder i tandprotesen kan individuelt behandles, så både farve og form passer til dine naturlige tænder. Der findes forskellige typer delproteser:

UNITOR DELPROTESE

En unitor delprotese fremstilles på et metalstel, hvorpå protesetænderne er monteret. En unitor er meget stærk og fylder ikke meget i munden. Denne type er en god løsning til dig, der har flere sunde og stærke tænder.

AKRYL DELPROTESE

En akryl delprotese bruges ofte som en overgangsprotese eller midlertidig løsning, da den ikke er nær så stærk som en unitor delprotese. Den fylder mere i munden men har ellers samme funktion som unitor protesen.

FLEKSIBEL DELPROTESE

Den fleksible delprotese er en ny og moderne protesetype, som fremstilles af vinyl. Den fremstilles uden stålbøjler, hvilket giver et bedre kosmetisk resultat. Protesen er fleksibel og meget brudstærk.

SMILEPROTESE

En smileprotese er en delprotese, hvor det blot er en eller få manglende tænder, som bliver erstattet. Disse tænder er typisk mistet ved et slag eller fald. Mens man venter på at bæbebenet skal hele, kan man indsætte en smileprotese som en midlertidig kosmetisk løsning, indtil den endelige rekonstruktion skal laves.


Delproteser kan også fremstilles på implantater, så man undgår synlige bøjler og derved opnår et bedre kosmetisk resultat.

ProteseProtese3Protese4Protese7